Nye regler for ansættelse i EU

Bedre arbejdsvilkår i hele EU. Sådan lød budskabet fra unionen om det direktiv, EU-Rådet – også kendt som Ministerrådet – vedtog i juni 2019, der blandt andet kommer til at indføre nye minimumsrettigheder for arbejdstagere inden for unionens grænser.

Ifølge EU er direktivet en reaktion på, at nye former for ansættelse kan skabe usikkerhed om de ansattes rettigheder. Vi synes ikke, der bør være usikkerhed om, hvad reglerne kan komme til at betyde for dig.

Derfor har vi samlet de store træk i direktivet, som du kan læse mere om herunder.

Et stykke hen ad vejen skal du nok tage ”nye former for ansættelse” med et gran salt, for udtrykket dækker over udviklingen på det europæiske arbejdsmarked siden 1991. Der er overordnet tale om forskellige former for fleksible og tidsbegrænsede ansættelser.

 

Krav om ansættelseskontrakter og oplysninger

De nye regler omfatter medarbejdere, der arbejder mere end tre timer om ugen i løbet af en måned. Disse medarbejdere skal fremover alle have en ansættelseskontrakt, hvor det hidtil kun har været et krav ved mere end otte timers arbejde om ugen og mindst en måneds ansættelse.

Kontrakterne skal samtidig indeholde flere oplysninger end tidligere. Udover grundlæggende ting som navn og adresse på medarbejderen og virksomheden, beskrivelse af arbejdet og den aftalte løn kan det for eksempel være oplysninger om sygesikring, barsel og uddannelse, hvor ansvaret ligger hos arbejdsgiveren.

Der kommer også strengere krav til, hvornår medarbejderne skal modtage kontrakterne. De skal have de grundlæggende oplysninger senest en uge efter første arbejdsdag – hidtil har kravet været en måned. Oplysningerne om for eksempel barsel og uddannelse må ikke være mere end en måned undervejs.

Hvis der er tale om det, EU kalder et ”uforudsigeligt arbejdsmønster”, skal arbejdsgiveren i rimelig tid oplyse om blandt andet antallet af betalte arbejdstimer, og inden for hvilket tidsrum arbejdet skal udføres. Ellers har medarbejderen ret til at afvise opgaven.

 

Ret til flere ansættelser og loft på prøvetid

Direktivet indfører herudover en række andre minimumsrettigheder for folk, der bliver ansat i et af EU’s medlemslande.

Det betyder blandt andet, at medarbejdere har ret til at tage beskæftigelse hos flere arbejdsgivere samtidig, hvis det ikke kolliderer med arbejdstidsplaner, der allerede er aftalt, eller giver anledning til interessekonflikter for eksempel.

Samtidig kan medarbejdere som udgangspunkt ikke være ansat på prøvetid i mere end seks måneder. Efter et halvt års ansættelse – måske på prøvetid – har medarbejderne også ret til at anmode om mere forudsigelige og trygge arbejdsvilkår. Det kan blandt andet være at gå fra en tidsbegrænset til en fast ansættelse.

Arbejdsgivere skal give et begrundet svar på anmodningen inden for en måned. Du skal herudover være opmærksom på, at hvis dine medarbejdere har ret til relevant videreuddannelse, skal denne være betalt af arbejdsgiveren og tælle som arbejdstid.

 

Mere gennemsigtighed og forudsigelighed

EU har vedtaget det nye direktiv for at sikre mere ”gennemsigtighed og forudsigelighed” på det europæiske arbejdsmarked. Der er naturligvis forskel på, hvor stort et aftryk det kommer til at sætte i de enkelte lande. I Danmark vil vi måske sige, at der med vores tradition for stærke overenskomster ikke er det store behov for nye regler.

Unionen skriver i den forbindelse, at medlemsstaterne bør kunne tillade arbejdsmarkedets parter at bevare, forhandle, indgå og håndhæve overenskomster, som adskiller sig fra visse bestemmelser i direktivet. Hvis altså det ikke går ud over den generelle medarbejderbeskyttelse.

Det er svært at sige, hvad det præcist kommer til at betyde her i landet. Vi håber dog, at du overordnet har fået en bedre forståelse for, hvad de nye regler indebærer. Ellers kan du læse direktivet i dets fulde længde ved at følge linket her.

Recommended Posts