Ekstremt høj gæld til det offentlige
Ifølge Skatteministeriet lå danskernes samlede gæld til det offentlige på 145 milliarder kroner ved udgangen af 2021 – med hver femte dansker på listen over skyldnere. Det har fået politikkerne på Christiansborg til at reagere med en ny aftale, der har fået bredt politisk flertal.
Hensigten med aftalen – som er blevet indgået mellem regeringen, SF, De Radikale, Venstre og Alternativet – er at få flere danskere til at afdrage deres gæld. Dette muliggøres ved at ændre i forholdene for gældsinddrivelse.
Når danskerne skylder penge til det offentlige, er det Gældsstyrelsen, som står for at inddrive beløbet. Et af redskaberne for gældsinddrivelsen er en lønindeholdelse, hvor skatteprocenten forhøjes, således at Gældsstyrelsen trækker pengene fra ens lønindkomst, før den bliver udbetalt. De har altså ret til at inddrage lønkroner for at dække den enkeltes personlige gæld. Dette er der ikke noget nyt i, selvom løsningen i praksis ikke har været anvendt særlig ofte.
Ændrede vilkår for gældsinddrivelse
Det nye ligger i vilkårene for inddrivelsen af gæld via lønindeholdelse. Med den nye aftale får Gældsstyrelsen mulighed for at inddrage lønkroner på flere områder end førhen, både for danskere med høje og lave indkomster. Ikke desto mindre betyder det også, at danskere med de laveste indkomster får bedre betingelser for at afdrage det, de skylder.
Udover at der årligt bliver afsat 20 millioner kroner til styrkelsen af den frivillige gældsrådgivning, bliver renten på gælden også halveret. Når gældsinddrivelsen sker automatisk, er det nemlig ikke nødvendigt med en høj rente. Hertil bliver det månedlige afdragsbeløb for gruppen med de lavest lønnede sat efter den enkelte skyldners indkomst, i stedet for at være fastsat på 400 kr. om måneden som tidligere. Desuden er der tiltag, som åbner for muligheden for eftergivelse af gæld til Med de nye regler kan Gældsstyrelsen eksempelvis vælge at eftergive gæld til arbejdsløse og hjemløse, hvilket ikke var muligt førhen.
Mens gruppen af danskere med de laveste lønindkomster kommer til at betale lidt mindre om måneden, kommer gruppen med de højeste lønindkomster til at betale mere. Med aftalen bliver inddragelsesprocenten hos de bedst stillede nemlig hævet fra 40% til 60%.
Skatteministeriet regner med at kunne reducere den nuværende gæld til det offentlige med ca. 35 milliarder kroner ud af de i alt 145 milliarder.
Hvad betyder det for din lønadministration?
Ved at øge den tvungne indbetaling og nedsætte renteprocenten får staten inddrevet en større del af danskernes gæld, samtidig med at skyldnerne ser en reel mulighed for at komme deres gæld til livs. Det er en win-win situation, som løser et samfundsproblem uden at bebyrde virksomhederne med yderligere administration.
Det betyder helt konkret, at den nye aftale ingen indvirkning har på lønhåndteringen i de enkelte virksomheder. Dog kan det være en stor fordel at have et lønsystem med automatisk opdatering af skattekort, så man til enhver tid er sikker på, at alt er i orden.
HR-mæssigt betyder modellen desuden, at man undgår at medarbejdere med gæld til det offentlige bliver udstillet og bedømt på deres arbejdsplads på baggrund af private forhold.