I forbindelse med at afskaffelsen af store bededag er blevet vedtaget i Folketinget per 28. februar i år, venter der sig en ny realitet for alle funktionæransatte, der skal kompenseres for den ekstra arbejdsdag, de skal yde fra 2024. Og ikke mindst for deres arbejdsgivere.
For om end jeg personligt støtter op om, at vi kan arbejde med reformer og dynamikker i det danske samfund, når vi er begrænsede på ressourcer, som vi er i dag, så er den valgte kompensationsmodel ikke den rette løsning. Den skaber simpelthen unødvendig kompleksitet for alle de berørte parter.
Som kompensationsmodellen ser ud lige nu, vil alle funktionærer og ansatte under funktionærlignende vilkår få et tillæg på 0,45% af deres årsløn for den ekstra arbejdsdag. Beregningsgrundlaget for tillægget inkluderer virksomhedens del af pensionen, vagttillæg, rådighedstillæg og tillæg for forskudt tid, og selve udbetalingen kan enten ske løbende hver måned, eller to gange årligt i maj og august.
Umiddelbart kan det virke som en lige til model, men både arbejdsgiver og lønmodtager bliver tabt, fordi man opfinder en helt ny beregningsmodel til at beregne grundlaget for de 0,45%. Man vælger at give frihed omkring, hvordan det nye tillæg skal udbetales, men det er selve beregningsgrundlaget, der skaber problemer.
I stedet for at tage udgangspunkt i den ferieberettigede indkomst, der bruges som grundlag for ferie – og tit også for fritvalg, søgnehelligedage, feriefri og lignende – har man i stedet valgt, at det skal være bruttoindkomsten. Det betyder, at arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og arbejdsgivere skal foretage egne fortolkninger af modellen, samtidig med at der skal holdes styr på en ny opsparing og en ny udbetalingsmodel.
Rigtig mange mennesker har allerede i dag en fritvalgordning. Hvis man havde forhøjet den med 0,45%, så ville denne ændring blot være et komma, og vi er videre.
Nu skal alle forholde sig til en ny optjenings- og afregningsmodel for en gennemsnitlig opsparing på ca. 100 kr. om måneden, og holde styr på to saldi med helt samme formål. Man kan ikke bare forhøje pensionsprocenten eller feriepengetillægget med 0,45%, da beregningsgrundlagene for ferie, fritvalg, søgnehelligdage og pension ikke inkluderer helt de samme grundlag.
Det er sådanne småtingsforhold, der gør lønhåndtering utrolig besværlig og skaber utryghed hos lønmodtagerne, fordi lønreglerne er unødigt komplekse. Vi har p.t. en stor gruppe ansatte, der opfatter kompleksiteten i lønnen, som en bevidst handling fra arbejdsgivers sider, så man ikke forstår sin løn, og dermed ikke kan gennemskue, om man bliver snydt. Her skaber det nye tillæg et ekstra lag til usikkerheden og mistilliden hos lønmodtagerne.
Derfor er min opfordring, at embedsmændene kraftigt genovervejer af justere kompensationsmodellen, så vi ikke skal opfinde hjulet en gang til. Hvis den ikke umiddelbart kan ændres, håber jeg i det mindste at have skabt en bevidsthed og en opmærksomhed om at erstatte fremfor at tillægge ekstra kompleksitet til næste gang, der skal laves lovændringer på dette område. For det havde været en langt bedre løsning.