Hvilket lønsystem skal du vælge: Intect vs. Lessor

Opdateret d. 31/10-2022

Er du på udkig efter det bedste lønsystem til din virksomhed? Så lad os guide dig.

Hvad enten du foretrækker en samlet pakkeløsning, en skræddersyet aftale eller en brugervenlig gratisversion, håber vi, at du gennem disse blogindlæg vil finde den rette løsning til dine behov.
I dette indlæg sammenligner vi Intect og Lessor. Sammenligningen tager sit udgangspunkt i det indhold, der kan findes på de enkelte lønsystemers hjemmeside, og features, der reelt kan sammenlignes.



Forskelle på Intect og Lessor

I dette indlæg sættes fokus på forskelle og ligheder Intect og Lessor imellem. Du finder lignende sammenligninger af andre lønsystemer nederst på siden her.

Først præsenteres en række highlights fra nærværende sammenligning:

  1. Ved Intect kan du vælge mellem tre pakkeløsninger, hvortil der kan tilkøbes funktioner og tilpasses til den enkelte virksomheds behov. Intect Professional koster 10 kr. pr. lønseddel, mens Intect Premium koster 18 kr. pr. lønseddel. Intect Enterprise er en skræddersyet løsning med individuel pris afhængig af antal medarbejdere. Ved Lessor skal du igennem et implementeringsforløb, hvor dine behov afklares og en løsning præsenteres. Lessor oplyser ikke priser på deres hjemmeside.

  2. Intect kan blandt andet integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Emply, e-conomic, Quinyx og SmartTID. Læs mere her. Lessor tilbyder parameteropsætning og integration til blandt andet Lessors egne løsninger, Microsoft Dynamics NAV, Dynamics 365 Business Central, Dynamics AX og Dynamics 365 Finance & Operations. Læs mere på Lessors hjemmeside.

  3. Intect tilbyder support via telefon, mail og chat, lønsedler sendt til e-Boks, flere sproglag samt en medarbejderapp. Lessor tilbyder tillige en medarbejderapp og lønsedler i e-Boks. Hvorvidt der er mulighed for sproglag og telefonisk support oplyses ikke.

Overvejer du at skifte lønsystem fra Lessor til Intect, kan du med fordel læse vores artikel, hvor vi forklarer den simple proces.

Intects lønsystem

Intect bygger på en skabelontankegang, som sikrer struktur i din arbejdsgang og en stor tidsbesparelse. Du opretter medarbejdere på baggrund af de skabeloner, du opstiller, og hvis du ønsker at ændre eksempelvis pensionsopsparing, overenskomst, løn/tidsarter etc. for en bestemt gruppe medarbejdere, så ændrer du det bare i skabelonen, og så har det effekt med det samme - for samtlige medarbejdere tilknyttet den respektive skabelon.

Intect tilbyder ligeså at minimere fejl ved at lade dig følge med i lønkørslen i realtid, og ved at give medarbejderne adgang til at se udkast af deres lønsedler og rapportere eventuelle fejl, inden lønnen køres via medarbejderappen. Fejl, der alligevel når så langt som til den endelige lønseddel, kan rettes med systemets autokorrektion. Medarbejdere kan desuden benytte medarbejderappen til at registrere tid, ændre deres stamdata og tilgå deres endelige lønsedler. 

I Intect har du desuden mulighed for hurtig og nem dataimport- og eksport via systemets åbne API.

Du kan vælge mellem tre pakkeløsninger: Intect Professional (10 kr. pr. lønseddel), Intect Premium (18 kr. pr. lønseddel) og Intect Enterprise (skræddersyet løsning med individuel pris). Til pakkeløsningerne kan der til- og fravælges en række funktioner. 

Intect: Opsummering af funktioner

  • Tre pakkeløsninger som kan tilpasses den enkelte virksomheds behov: Professional, Premium og Enterprise.  
  • Mulighed for at tilvælge en række funktioner. 
  • Datostyring.  
  • Medarbejderapp til rådighed. 
  • Intect kan blandt andet integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Emply, e-conomic, Quinyx og SmartTID. Læs mere her.
  • Godkendelsesflow til lønkørsler.  
  • Support via chat, mail, telefon og skærmdeling. 
  • Lønsedler sendt til e-Boks for 3 kr. pr. lønseddel.  
  • Realtidsdata, så du kan se effekten af dine handlinger med det samme.

Lessors lønsystem

Lessor tilbyder at optimere din virksomheds lønbehandling med deres system; et system, der rummer både løn og tidsregistrering. Dertil tilbyder Lessor blandt andet HR- og vagtplaneringsløsninger, der kan integreres mod deres lønsystem. 

Lessor lover parameteropsætning og nem integration til øvrige systemer samt automatiske kørsler og rapporter, webbaseret adgang med et brugervenligt udtryk og datostyring. Der oplyses ikke om standardpriser eller pakkeløsninger på deres website, da du som kunde først skal igennem et implementeringsforløb. Under implementeringsforløbet afklares din virksomheds behov, hvorefter en løsning præsenteres og opsættes.

Ønsker du en medarbejderapp og muligheden for at få dine lønsedler sendt til e-Boks, kan disse funktioner vælges til. Hertil tilbydes også en medarbejderportal, der kan bruges som intranet i virksomheden.

Lessor: Opsummering af funktioner

  • Implementeringsforløb afklarer behovog en løsning præsenteres derefter, så denne matcher dine behov.
  • Der oplyses ikke priser på website.
  • Datostyring.
  • Medarbejderapp til rådighed. 
  • Automatisk regulering af løn og fravær.
  • Nem vedligeholdelse af overenskomster.
  • Kan blandt andet integreres med Lessors egne systemer samt Microsoft Dynamics NAV, Dynamics 365 Business Central, Dynamics AX og Dynamics 365 Finance & Operations. Læs mere på Lessors hjemmeside.
  • Simulering af lønberegning før lønkørsel.

Kører du løn i en international virksomhed?

Intect kan integreres med Blue Marble Global Payroll’s lønplatformWebGlobe, som gør det endnu nemmere at køre international løn.

Lessor giver mulighed for at administrere løn efter norske regler. Det betyder blandt andet, at norske brugere nemt kan indsende a-meldinger og rekvirere elektroniske skattekort. Lessor oplyser også, at de leverer løsninger til virksomheder i Sverige og Tyskland, men kommer ikke nærmere ind på specifikationerne.

Opdateret 31. oktober 2022.


Er du interesseret i flere sammenligninger, vil vi anbefale dig at læse videre her:

Sammenligning af Intect og Epos Løn

Sammenligning af Intect og Visma Løn

Sammenligning af Intect og Zenegy

Sammenligning af Intect og Salary

Sammenligning af Intect og Pento

Sammenligning af Intect og Danløn

Sammenligning af Intect og Proløn

Sammenligning af Intect og EG Lønservice

Sammenligning af Intect og EkspresLøn

Sammenligning af Intect og LetLøn

Sammenligning af Intect og PC LØN

Du kan også læse vores overordnede artikel, hvor vi sammenligner 14 lønsystemer ved at kigge nærmere på funktioner, priser, outsourcing-muligheder m.m.

Læs sammenligningen