Strukturér dine medarbejdere og spar tid på din lønadministration

I dette blogindlæg gennemgår vi nogle af fordelene ved at vælge et lønsystem, hvor du kan arbejde med medarbejderskabeloner.

Når du skal håndtere løn for flere medarbejdere, er det en stor fordel at have et lønsystem, der kan kategorisere og strukturere dine ansatte i forskellige medarbejderskabeloner. Med medarbejderskabeloner, hvor der er ens ansættelsesopsætninger ift. eksempelvis lønsatser, statistik- og overenskomstforhold, bliver dine data gjort globale, hvilket betyder, at ændringer kan laves én gang for hele grupper ad gangen.

Gør komplekse lønforhold simple

Når du har et lønsystem, hvor du kan kategorisere medarbejdere – som i Intect – automatiseres og effektiviseres dine lønprocesser, da du kan arbejde med global data på tværs af medarbejdere. Du slipper altså for at detailstyre de enkelte medarbejdere. Det betyder, at du langt hurtigere kan fortage ændringer (store såvel som små), samtidig med at du får et bedre overblik og ikke mindst data af højere kvalitet.

Det er klart; jo flere medarbejdere, der er i virksomheden, jo flere varianter af forskellige forhold vil der oftest også være. Derfor er det i særdeleshed vigtigt at have et system, der kan finde fællesnævnere og registrere medarbejdere med flere typer lønforhold. På den måde sikrer du, at rettelser og ændringer let og effektivt slår igennem de rigtige steder.

Med Intect får du et fleksibelt lønsystem, hvor det er gjort enkelt for dig at håndtere selv komplekse lønforhold. Har du eksempelvis særaftaler med medarbejdere, kan det indarbejdes i dit system, så lønnen automatisk beregnes med afsæt i dine respektive forhold.

Åbent API

Hvis du anvender andre systemer, eksempelvis ressource- eller planlægningssystemet Planday, bør du have et lønsystem som Intect, hvor det åbne API muliggør en integration. Når dine systemer ‘taler sammen’ overføres/synkroniseres dine data automatisk, hvilket betyder, at dine medarbejdere i højere grad sikres en korrekt løn.

Integrationen mellem dine systemer sikrer dig en langt bedre datakvalitet og effektivitet af din lønadministration samt større gennemsigtighed for dine medarbejdere. Dine medarbejdere kan eksempelvis se i Intect, hvis der foretages ændringer i deres stamdata i Planday, da ændringen slår igennem i begge systemer.
Har du medarbejdergrupper, der ikke benytter sig af virksomhedens ressource- eller planlægningssystem, kan de med Intect lave deres fraværsregistreringer m.m. direkte i lønsystemet. Derved slipper de for at navigere i flere systemer, end de reelt har behov for.

Tidsdimensionen er vigtig

Når du har et lønsystem som Intect, hvor du har mulighed for at arbejde med data frem og tilbage i tid, får du den bedste datakvalitet. Dine medarbejdere får samtidig mulighed for at se, hvilke timer på hvilke dage, der indgår i deres lønberegninger, hvilket giver dem en bedre forståelse af deres løndata.

Når dine medarbejdere forstår deres lønsedler, og der generelt er større gennemsigtighed i lønkørslen, mindskes mængden af spørgsmål til lønafdelingen, hvilket fører til en øget indbyrdes tillid og medarbejdertilfredshed i virksomheden.