Sammenligning af lønsystemer: Gratisal vs. Salary

Overvejer du at skifte dit nuværende lønsystem ud, eller har du netop ansat dine første medarbejdere og derfor snart skal lave din første lønkørsel, vil du finde mange fordele i at anvende et brugervenligt lønsystem.

Brugervenlige lønsystemer er, som navnet indikerer det, lette at bruge, hurtige at navigere rundt i og fleksible at benytte.

Forskelle på Gratisal og Salary:

I dette blogindlæg sammenligner vi de to lønsystemer Gratisal og Salary. Begge lønsystemsudbydere tilbyder en gratis version, der kan håndtere langt de fleste af dine lønbehov. Men hvilket skal du så vælge?

Forud for den detaljerede redegørelse og som en opsummering på sammenligningen præsenteres her nogle highlights:

  1. Både Gratisal og Salary kan tilgås i gratis versioner. Salarys gratis version kan dog maksimalt lave løn til 10 medarbejdere, hvor der hos Gratisal er tale om et ubegrænset antal af medarbejdere.
  2. Anvender du Gratisal kan du sammensætte din egen pakkeløsning og frit vælge mellem en række tilvalgsfunktioner. Anvender du Salary kan du vælge mellem to faste pakkeløsninger herunder opgraderingspakken ’Premium’.
  3. Gratisal tilbyder foruden gratis versionen tre faste pakkeløsninger, hvor du blandt andet kan få automatiseret en stor del af din lønkørsel.
  4. Både Gratisal og Salary stiller en medarbejder app til rådighed, men kun Gratisal tilbyder flere sproglag og telefonisk support.
  5. Gratisal kan integreres med systemerne  Workbook, Uniconta, Dinero, e-conomic, Titanplan, Inventio.IT, Quinyx, Billy, Blue Marble, Logbuy og Flexybox. Salary kan integreres med økonomisystemerne Billy, Dinero, Uniconta og e-conomic.
Gratisals lønsystem:

Som nævnt er både Gratisals og Salarys grundpakker gratis at tilgå.

Hvis ikke du har et avanceret behov for automatisering eller godkendelsesflow, kan du uden problemer køre løn med Gratisals gratis version.

Her er det muligt at oprette medarbejdere og afdelinger, se og downloade lønsedler, lave lønkørsler og såfremt du ønsker; importere medarbejdere og løndata fra allerede eksisterende Excel-ark. Herefter beregner systemet løn, pension og skat. Dine medarbejdere vil desuden få stillet en medarbejder app til rådighed.

Ønsker du en mere avanceret og automatiseret form for lønkørsel, er det muligt at tilkøbe funktioner såsom automatiske bankoverførsler (1 kr. pr. lønseddel), integration til økonomisystemer (5 kr. pr. lønseddel), tidsstyring (2,50 kr. pr. lønseddel) mm. Du kan altså sammensætte lige det system du har brug for, så du aldrig betaler for mere end nødvendigt.

Du kan anvende Gratisals prisberegner, såfremt du er interesseret i at udregne prisen for netop din virksomhed. Du vælger blot hvilke funktioner, du ønsker, samt hvorvidt I er måneds-, 14-dags- eller ugelønnede.

Gratisals pakkeløsning:

Ønsker du mere automatiserede processer eller en mere avanceret form for lønstyring, er det muligt at opgradere til en pakkeløsning. Her tilbyder Gratisal en bronzepakke, en sølvpakke samt en guldpakke.

I bronzepakken får du udover almindelig lønstyring og basisfunktioner, automatiske bankoverførsler, integration til økonomisystemer samt sproglag. Den samlede pris er 5 kr. pr. lønseddel.

I sølvpakken får du, foruden funktionerne inkluderet i bronzepakken, bankoverførsler via NemKonto, avancerede lønstyringsmuligheder samt ubegrænset support via email/chat. Den samlede pris er 10 kr. pr. lønseddel.

I guldpakken får du desuden avancerede medarbejder skabeloner, godkendelsesflow til lønkørsler, telefonisk support samt tidsstyring med mulighed for import af tidsdata fra et andet system og hvor dine medarbejdere selv kan registrere tid. Den samlede pris er her 15 kr. pr. lønseddel.

Samtlige funktioner kan tillige tilkøbes separat. Det samme gælder ekstra modulerne medarbejderfordele samt lønseddel sendt til e-Boks.

Eftersom Gratisal er gratis, kan du naturligvis afprøve systemet kvit og frit, også selvom du vælger en af de tre opgraderingspakker.

Opsummering af funktioner:
  • Gratis version eller en af de tre pakkeløsninger: Bronze, Sølv og Guld 
  • Sammensæt egen pakkeløsning og vælg frit mellem en række tilvalgsfunktioner 
  • Medarbejderapp til rådighed 
  • Datostyring  
  • Godkendelsesflow til lønkørsler  
  • Support via chat/mail/telefon
  • Realtidsdata 
  • Flere sproglag  
  • Kan integreres med Workbook, Planday, UnicontaDinero, e-conomicTitanplan, Inventio.IT, Quinyx, Billy, Blue Marble, Logbuy, November First og Flexybox 
  • Lønsedler sendt til e-Boks for 5 kr. pr. lønseddel  
Salarys lønsystem:

For Salary er det vigtigt, at du kan køre løn uden at have en doktorgrad i økonomi eller at være bogholder.

Lig Gratisal kan Salary tilgås i en gratis version. Salarys gratis lønsystem egner sig udelukkende til små virksomheder, da systemet maksimalt kan køre løn for op til 10 medarbejdere. Gratis versionen kan dog håndtere langt de fleste af dine lønbehov.

Det gratis lønsystem sikrer dig adgang til Salarys supportunivers, lønsedler via e-mail, kørselsgodtgørelse, lønoverførsler, udregning af skat, ATP og pension og det gælder både for fuldtids og timelønnede medarbejdere.

Ønsker du et mere avanceret lønsystem, skal du opgradere til Premiumpakken.

For 19 kr. pr. lønseddel tilbydes du, foruden basisfunktionerne fra gratis versionen, automatisk lønkørsel, integration til regnskabsprogrammer, automatisk nul-indberetning, udlæg, lønsedler via e-Boks samt en medarbejder app.

Salary tilbyder hverken telefonisk support eller flere sproglag i lønsystemet.

Opsummering af funktioner:
  • Gratis op til 10 medarbejdere 
  • Vælg mellem en gratis og en premium-pakkeløsning (19 kr.). 
  • Medarbejderapp til rådighed 
  • Kan integreres med Billy, DineroUniconta og e-conomic
  • Lønsedler til eBoks indgår i Premiumpakken 

Opdateret 16. august 2019

 

Er du interesseret i flere sammenligninger, vil vi anbefale dig at læse videre her:

Sammenligning af Gratisal og Zenegy

Sammenligning af Gratisal og Dataløn

Sammenligning af Gratisal om Danløn

Sammenligning af Gratisal og Pento

Sammenligning af Gratisal og Lessor

Sammenligning af Gratisal og Epos Løn

Sammenligning af Gratisal og Visma Løn

Sammenligning af Gratisal og Proløn

Recommended Posts