Sammenligning af lønsystemer: Gratisal vs. Epos Løn

Epos

Epos Løn vs. Gratisal – Hvilket lønsystem skal du vælge?

Der er mange forskellige lønsystemer på markedet og derfor kan det være svært at gennemskue hvilket system, der vil være det rette for netop dig.

Finder du først det rette lønsystem til din virksomhed, kan det spare dig for en masse tid og ressourcer. Derfor sammenligner vi i denne række af blogindlæg ti forskellige lønsystemer for dig.

Hvad enten du foretrækker en samlet pakkeløsning, en skræddersyet aftale eller en brugervenlig gratisversion, håber vi, at du gennem disse blogindlæg vil finde den rette løsning til din virksomhed.

 

Forskelle på Gratisal og Epos Løn:

I dette indlæg sættes fokus på forskelle og ligheder mellem Gratisal og Epos Løn. Du finder lignende sammenligninger af andre lønsystemer nederst på siden her.

Først præsenteres en række highlights fra nærværende sammenligningen:

  1. Gratisal giver dig frihed til at justere din løsning, som det passer dig. Du kan altid uden binding ændre din pakkeløsning og til- og fravælge blandt alle funktioner.
    Ved Epos Løn skal du lave en serviceaftale. Det fremgår ikke på hjemmesiden, hvorvidt skræddersyede pakkeløsninger er mulige.
  2. Gratisal har en gratisversion og derudover tilbydes der tre faste pakkeløsninger – en bronzepakke, en sølvpakke og guldpakke til henholdsvis 5, 10 og 15 kr. pr. lønseddel. Epos Løn oplyser ikke priser, men opfordrer i stedet til at man tager kontakt til dem for at få et tilbud.
  3. Gratisal kan integreres med systemerne Workbook, Planday, Uniconta, Dinero, e-conomic, Titanplan, Inventio.IT, Quinyx, Billy, Blue Marble, Logbuy og Flexybox, mens Epos Løn kan integreres til gængse ERP- og tidsregistreringssystemer – mere specifikt hvilke oplyses ikke.
  4. Gratisal tilbyder telefonisk support, flere sproglag og en medarbejder-app. Epos Løn tilbyder support som en del af serviceaftalen, men oplyser ikke, hvorvidt flere sproglag eller en app er mulige funktioner i serviceaftalen.


Gratisals lønsystem:

Gratisal tilbyder realtidsdata, der sikrer dig indsigt i dine handlinger med det samme, så du kan reducere mængden af fejl i lønkørslerne. Realtidsdataen kan både anvendes helt overordnet i den givne lønkørsel, men kan også anvendes til se hvordan den enkelte medarbejders lønseddel bliver påvirket efter dine handlinger.

I Gratisal kan du trække en stor mængde rapporter, der sikrer dig den data du skal bruge for at træffe endnu bedre valg. Herunder kan blandt andet nævnes rapporten “Sammenligninger af lønkørsler”.

Gratisal bygger på en skabelontankegang som sikrer dig en stor tidsbesparelse. Her oprettes medarbejdere på baggrund af en ubegrænset mængde af skabeloner, som du selv designer, og hvis du eksempelvis ønsker at ændre i nogle lønarter for en bestemt gruppe medarbejdere, så retter du blot i den givne skabelon, der er repræsentativ for den førnævnte gruppe af medarbejdere, og så har det effekt med det samme. 

Medarbejderne kan desuden tilgå udkast af deres lønsedler via deres medabejder-app og indberette fejl, inden lønnen køres. Fejl, der alligevel slipper igennem, kan blive rettet via Gratisals autokorrektion.

Ønsker du et prisestimat, kan du med fordel anvende Gratisals prisberegner, der udregner prisen for netop din virksomhed.

 

Gratisal: Opsummering af Gratisals funktioner:
  • Sammensæt egen pakkeløsning og vælg frit mellem en række tilvalgsfunktioner
  • Realtidsdata 
  • Stor mængde af rapporter
  • Godkendelsesflow til lønkørsler  
  • Flere sproglag  
  • Medarbejderapp til rådighed 
  • Kan integreres med Workbook, Planday, UnicontaDinero, e-conomicTitanplan, Inventio.IT, Quinyx, Billy, Blue Marble, Logbuy, November First og Flexybox 
  • Support via chat/mail/telefon
  • Lønsedler sendt til e-Boks for 5 kr. pr. lønseddel  


Epos Løn:

Epos Løn oplyser ikke priser på deres serviceaftale, eller hvorvidt de tilbyder pakkeløsninger, men pointerer, at de udmærker sig ved at være et fleksibelt og omfattende lønsystem, der kan håndtere alt fra helt enkle lønudbetalinger til de mest komplicerede.

Ønskes mere information samt en prisvurdering, opfordrer Epos Løn til, at du tager kontakt via kontaktformularen på deres hjemmeside eller via telefon.

Epos Løn tilbyder de funktioner, du har behov for i din lønadministration, og inkluderer desuden fleksibel håndtering af lønsedler, som efter eget valg kan sendes til e-mail, e-Boks eller som brev. Epos Løn oplyser endvidere, at systemet kan integreres til gængse ERP- og tidsregistreringssystemer, herunder MS Office, og at supportfunktionen er åben, såfremt du har en serviceaftale.

Epos Løn tilbyder et indbygget parametersystem, som skal sikre enkel import, eksport og konvertering af data samt opsætning af konteringsregler.

I Epos Løn kan du desuden lave lønsimuleringer, hvormed du kan se konsekvenserne af dine handlinger på lønsedlen, inden du reelt kører lønnen.

Hvorvidt Epos Løn tilbyder en medarbejderapp til telefonen, oplyses ikke.


Epos Løn: Opsummering af Epos Løns funktioner:
  • Kontakt Epos for at høre om priser og få et tilbud 
  • Serviceaftale påkrævet 
  • Godkendelsesflow til lønkørsler 
  • Datostyring 
  • Lønsimulering
  • Kan integreres med gængse ERP- og tidsregistreringssystemer, herunder MS Office; hvilke andre oplyses ikke 
  • Tilbyder support som en del af serviceaftalen 
  • Lønsedler kan efter eget valg sendes til e-Boks, e-mail eller som brev


Arbejder du med international løn?

Gratisal kan integreres med Blue Marble Global Payroll’s lønplatformWebGlobe, som gør det endnu nemmere at køre international løn. Funktionen er en del af bronzepakken til 5 kr. pr. lønseddel. Bronzepakken inkluderer desuden adgang til flere sproglag (2,5 kr. pr. lønseddel ved tilkøb). Der er mulighed for udbetalinger med lave gebyrer og gode valutakurser til udenlandske bankkonti via Nets og November First. Dette ekstramodul koster 20 kr. pr. styk. 

Det antages, at Epos Løn giver mulighed for international lønstyring i et eller andet omfang, dog fremgår det ikke tydeligt af deres hjemmeside. Det er ligeledes uvist, om der er mulighed for flere sproglag.

Opdateret 16. august 2019

 

Er du interesseret i flere sammenligninger, vil vi anbefale dig at læse videre her:

Sammenligning af Gratisal og Zenegy

Sammenligning af Gratisal og Dataløn

Sammenligning af Gratisal og Salary

Sammenligning af Gratisal og Pento

Sammenligning af Gratisal og Danløn

Sammenligning af Gratisal og Lessor

Sammenligning af Gratisal og Visma Løn

Sammenligning af Gratisal og Pro

Recommended Posts