Hvilket lønsystem skal du vælge: Intect vs. Danløn

Opdateret d. 27/10-2022

Det kan spare dig for en masse tid og ressourcer, hvis du finder det rigtige lønsystem i første omgang. Måske foretrækker du et lønsystem med telefonisk support, måske foretrækker du at sammensætte din egen pakke af basisfunktioner, eller måske foretrækker du den billigste løsning på markedet. Uanset dine præferencer vil denne sammenligning af Intect og Danløn kunne give dig et indblik i to relevante udbydere på markedet, og dermed gøre dig i stand til at træffe det rigtige systemvalg - første gang. 


Forskelle på Intect og Danløn

Først præsenteres her en række highlights fra sammenligningen:

  1. Ved Intect kan du vælge mellem tre pakkeløsninger, hvortil der kan tilkøbes funktioner som eksempelvis automatiske bankoverførelser og systemintegrationer. Intect Professional koster 10 kr. pr. lønseddel, mens Intect Premium koster 18 kr. pr. lønseddel. Intect Enterprise er en skræddersyet løsning med individuel pris afhængig af antal medarbejdere.
    Ved Danløn er alt samlet i én pakke til 22 kr. pr. lønseddel. Hvis du ikke selv vil stå for lønnen, kan din revisor eller bogholder få en administrator-adgang i Danløn og dermed lave lønnen for dig i systemet.

  2. Intect kan blandt andet integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Dinero, e-conomic, Quinyx, Emply og SmartTID. Læs mere her. Danløn kan blandt andet integreres med Stackss, Intempus, Mileage Book, Dinero, Billy og e-conomic. Læs mere på Danløns hjemmeside.

  3. Intect tilbyder support via telefon, chat, mail og skærmdeling, flere sproglag og en medarbejderapp. Danløn tilbyder ligeledes en medarbejderapp, og chatsupport er gratis. Telefonisk support koster 100 kr. om måneden. 

Intects lønsystem

Intect kan skræddersys efter din viden om løn og din virksomheds behov. I Intect kan du let og hurtigt oprette medarbejdere og afdelinger, se og downloade lønsedler, lave lønkørsler og såfremt du ønsker; importere medarbejdere og løndata fra allerede eksisterende Excel-ark eller fra supplerende systemer. Intect giver dig også adgang til f.eks. realtidsdata, hvorigennem du altid kan holde overblik over de handlinger, du foretager dig i systemet. Den gratis autokorrektion sikrer, at fejl i lønnen bliver udlignet den følgende måned. Dine medarbejdere kan desuden benytte sig af Intects gratis medarbejderapp, i hvilken de kan registrere tid, ændre deres stamdata og tilgå deres lønseddel. 

Hertil kan der nævnes funktioner som systemintegrationer, avanceret lønstyring og avancerede medarbejderskabeloner, tidsstyring og automatiseret godkendelsesflow til lønkørsler.

Intect tilbyder tre pakkeløsninger; Professional til 10 kr. pr. lønseddel, Premium til 18 kr. pr. lønseddel og Enterprise til en individuel pris i forhold til antal medarbejdere. 

Intect: Opsummering af funktioner

  • Tre pakkeløsninger: Professional, Premium og Enterprise.  
  • Sammensæt egen pakkeløsning og vælg frit mellem en række tilvalgsfunktioner. 
  • Godkendelsesflow til lønkørsler.  
  • Gratis medarbejderapp til rådighed.
  • Support via chat/mail/telefon/skærmdeling.
  • Kan blandt andet kan integreres med Business Central, Planday, Uniconta, Dinero, e-conomic, Quinyx, Emply og SmartTID. Læs mere her.
  • Datostyring.  
  • Flere sproglag. 
  • Lønsedler sendt til e-Boks for 3 kr. pr. lønseddel.  
  • Realtidsdata.

Danløns lønsystem

Modsat Intect tilbyder Danløn ingen tilvalgsordning eller opgraderede pakkeløsninger. I stedet tilbydes én samlet pakke med alt du skal bruge til at lave løn. Lønsystemet inkluderer automatisk nul-indberetning, integrationer til de fleste regnskabsprogrammer samt indberetninger til SKAT, ATP, FerieKonto osv. I pakken, der koster 22 kr. pr lønseddel, tilbydes desuden online support samt en medarbejderapp.

Som en ekstra service kan du afprøve Danløn kvit og frit, inden du træffer dit valg. Når du opretter en konto i Danløn, får du nemlig automatisk mulighed for at teste systemet, inden du køber adgang. I denne testversion tildeles testdata, hvorfra du roligt kan klikke dig rundt i systemet uden risiko og forpligtelser. Du kan blandt andet se, hvordan selve lønberegningen foregår.

Såfremt du ønsker support, kan du både skrive og ringe. Hvis du foretrækker at få en supporter i røret, når du skal have hjælp til systemet, koster det 100 kr. om måneden.

Danløn: Opsummering af funktioner

  • Én samlet pakke som koster 22 kr. pr. lønseddel.     
  • Godkendelsesflow til lønkørsler.  
  • Medarbejderapp til rådighed med mulighed for registrering af timer, kørsel og udlæg.
  • Telefonisk support for 100 kr. om måneden.  
  • Kan blandt andet integreres med Stackss, Intempus, Mileage Book, Dinero, Billy og e-conomic. Læs mere på Danløns hjemmeside.
  • Lønsedler sendt til e-Boks indgår i standardpakken. 

Er du interesseret i flere sammenligninger, vil vi anbefale dig at læse videre her:

Sådan skifter du fra Danløn til Intect

Sammenligning af Intect og Zenegy

Sammenligning af Intect og Salary

Sammenligning af Intect og Pento

Sammenligning af Intect og Lessor

Sammenligning af Intect og Epos Løn

Sammenligning af Intect og Visma Løn

Sammenligning af Intect og Proløn

Sammenligning af Intect og EG Lønservice

Sammenligning af Intect og EkspresLøn

Sammenligning af Intect og LetLøn

Sammenligning af Intect og PC LØN

Du kan også læse vores overordnede artikel, hvor vi sammenligner 14 lønsystemer ved at kigge nærmere på funktioner, priser, outsourcing-muligheder m.m.

Læs sammenligningen