Hvad kan vi forvente af vores lønsystem i 2019?

2018 har været et begivenhedsrigt år med både teknologiske udviklinger og internationale regulationsændringer, der har haft betydning for lønadministration og HR-relateret arbejde.

Regulationer som eksempelvis persondataforordningen har givet nye udfordringer for mange virksomheder, men samtidig har nye applikationer og digitale løsninger banet vejen for optimeringsmuligheder.

Den udvikling, vi har set de seneste år, vil fortsætte med at påvirke virksomheder mange år frem, og i nedenstående vil vi se nærmere på nogen af de teknologier og trends, der kan komme til at påvirke og optimere lønhåndtering i det kommende år, så du kan være på forkant med tiden.

 

Standardisering og integrering er lig med optimering

I 2018 så vi et øget fokus på databeskyttelse, og med regulationer som persondataforordningen blev mange virksomheder ramt af ekstra arbejdsbyrder, fordi eksisterende systemer skulle opdateres og ændres for at være compliant med de nye sikkerhedsbetingelser.

Fordelene ved at samle, synkronisere og standardisere store datamængder og dermed reducere den manuelle databehandling blev tydelige for mange. Det er derfor kun naturligt, at der i 2019 vil blive set nærmere på nye løsninger, der gør lignende overgange mere overskuelige.

Der er fordele ved specialiserede applikationer, da de (modsat de mere bredfavnende systemer) er målrettet de specifikke arbejdsopgaver. Best of Breed-tankegangen, hvor der er fokus på delelementerne frem for det store billede (væg-til-væg), kan altså sikre, at de mest effektive applikationer benyttes til den specifikke opgave.

Desværre bliver virksomheder ofte tynget af klodsede manuelle processer, hvor data skal overføres mellem forskellige systemer via manuel indtastning, copy-paste, Excel-ark og lignende. Det er en tidskrævende proces, der kan medføre fejl, og særligt i datatunge funktioner som løn og HR ligger der derfor et stort potentiale i effektive integrationer.

Med cloudbaserede og integrérbare systemer får virksomheder en løsning, der fokuserer på at skabe en samlet database, hvor de sidst opdaterede informationer altid er tilgængelige for alle involverede.

Fordi der er så mange fordele ved et lønsystem, der kan tale sammen med de eksisterende systemer, er Gratisal bygget op omkring et åbent API, hvilket gør det muligt at bygge effektive broer mod applikationer. Der er allerede udviklet integrationer mod en lang række eksisterende ERP-, regnskabs- og økonomisystemer, og der arbejdes altid på at udvikle nye.

Således udnyttes applikationernes individuelle styrker efter Best of Breed-tankegangen, mens de besværlige og fejlbarlige manuelle processer undgås ved at automatisere overførslerne. Det kan spare enormt meget administration, minimere manuelle fejl og frigive medarbejdere til mere inspirerende opgaver.

 

Inddragelse af medarbejdere giver færre fejl og mere tryghed

Ligesom vi nu ser fordelene ved lønsystemer, der kan interagere med andre systemer og applikationer, vil vi i fremtiden også se et større fokus på potentialet i at gøre medarbejdere engageret i lønprocessen.

Undersøgelser viser, at hver anden dansker har oplevet fejl på deres lønseddel. Det er frustrerende for både medarbejder og arbejdsgiver, og det er derfor vigtigt at fejlen bliver opdaget rettet i tide.

Ved eksempelvis at give medarbejdere online adgang til deres lønsedler, og give dem mulighed for selv at redigere deres stamdata, kan man skabe gennemsigtighed i hele processen og reducere risikoen for fejl.

Gratisal er fortaler for, at medarbejderne bliver engageret i lønprocessen, og systemet er det første i verden, hvor du kan sende lønsedler til medarbejderne i udkastform. Derved kan de rapportere tilbage om fejl inden lønnen bogføres, hvilket igen reducerer risikoen for fejl og gør økonomiprocessen både nemmere og mere effektiv.

 

Nye værktøjer til at måle performance

Det nye år vil med al sandsynlighed også vise en stignende interesse i at benytte forskellige datanalyseværktøjer til at måle virksomhedens performance ud fra forskellige parametre. Når performance skal måles, eller optimeringsmuligheder skal spores, er det altid oplagt at se nærmere på virksomhedens økonomiske data herunder løndata.

Med workforce management systemer som Quinyx er det muligt at trække workforce data, der blandt andet gør det muligt at se de økonomiske virkninger af en ændret vagtplan og reducere både omkostninger og administration. Ved at integrere Gratisal med et system som Quinyx åbnes der op for muligheden for at bruge løndata til at måle virksomhedens performance ud fra parametre som tidsregistring og lønomkostninger.

Det er særligt givende for konsulenthuse, vikarbureauer eller andre virksomheder, der lever af at sælge timer eller som selv beskæftiger timeansatte.

I fremtiden vil vi se flere muligheder for at kunne udføre Performance Benchmarking nemt og hurtigt gennem integration af lønsystemer og forskellige dataanalyseprogrammer. Gratisal arbejder lige nu på en integration mod Microsoft Power BI, der vil åbne op for endnu flere analysemuligheder.

 

Automatiserede processer skaber værdi for virksomheden

Begreber som Machine Learning, RPA og AI har været kraftigt debaterede i 2018, og har været anledning til både optimistisk spænding og uro i økonomifunktioner over hele verden. Vi forventer, at der i det nye år vil ske en udvikling fra tale til handling, og at vi vil begynde at mærke fordelene ved automatisering og augmented workflows i aktion.

Når vi taler om augmented workflow, taler vi om at udnytte det bedste ved softwareteknologien uden at erstatte de menneskelige værdier. Man supplerer altså til den uundværlige ekspertise og de professionelle medarbejderes kompetencer, ved at bruge software til at udføre programérbare, repetitive og datatunge opgaver.

Forestil dig for eksempel en automatiseret proces, der er i stand til at konvertere outlookdata til tidsregistrering. Tidsregistrering er en simpel men tidskrævende proces for medarbejderen, der i stedet kan bruge sine kompetencer på opgaver der skaber værdi for virksomheden.

Der er ingen tvivl om at vi vil spændende udviklinger inde for automatisering, RPA og AI dette år, der vil gøre lønadministration nemmere, hurtigere og mere kontrolleret samt give medarbejdere mulighed for at bruge deres tid på mere givende opgaver.

Behovet for professionelle medarbejdere med faglige og personlige kompetencer kommer nemlig ikke til at gå af mode lige foreløbig.

 

Lønsedler som alle kan forstå

Fejl på lønsedlen?

Undersøgelser viser, at hver anden dansker har oplevet fejl på deres lønsedler.

En sådan fejl, kan være en frustrerende oplevelse for både arbejdsgiver og medarbejder, men det er vigtigt for begge parter at fejlen bliver opdaget, så der kan handles i tide og fejlen kan rettes.

Det er med andre ord derfor også utrolig vigtigt, at man som medarbejder forstår sit løngrundlag, og kan overskue sine lønsedler; Hvad er ens løn? Hvor meget skal man betale i skat? Hvad får man udbetalt?

Men de fleste lønsedler tager desværre ikke højde for dette.

Derfor har vi spurgt os selv, hvorfor skal lønsedler altid kræve en længere regnskabsuddannelse at afkode? Hvorfor skal det netop være så besværligt at afkode en løngrundlag? Og gad vide, hvor mange der ikke har opdaget fejlene på deres lønsedler?

Intuitive lønsedler

Vi har skabt et lønsystem og dertilhørende lønsedler der tager højde for dette. Vores intuitive lønseddel giver medarbejderen den information, der er allermest relevant, præsenteret på en måde der er til at forstå.

Lønsedlen er delt op i fire sektioner. Den øverste og vigtigste sektion af lønsedlen giver medarbejderen et overblik over, hvad han/hun får udbetalt, samt hvor meget der betales til skat, pension osv.

Vil man i detaljerne på lønsedlen, åbner man bare sektionen “Lønspecifikation” og følger grundlaget for de enkelte lønposter. Det er også muligt at se saldi både for den aktuelle lønperiode og/eller år til dato indenfor ferieberettiget indkomst, AM-indkomst, AM-bidrag, ATP, indeholdt A-skat mv.

Den sidste sektion giver mulighed for at se feriestatus både for den aktuelle lønperiode og/eller år til dato.

Realtidsdata

I Gratisal er det samtidig muligt for administratoren at arbejde i realtidsdata, og hele tiden se, hvordan ændringer i systemet påvirker de enkelte medarbejderes lønseddel.

Når administratoren har lavet lønnen, modtager medarbejderen en mail med besked om, at lønsedlen er klar i Gratisal samt information om hvilken dato, lønnen er til rådighed. Medarbejderen har derefter mulighed for at komme med indsigelser til løngrundlaget.

På denne måde sikres kvalitet og tryghed både for arbejdsgiver og medarbejdere.

Gratisal understøtter også engelsksprogede lønsedler til udenlandske medarbejdere.

Vil du læse læse mere? Via linket her, kan du se et uddrag af Gratisals funktioner. Du kan også se på mulighederne for at skræddersy Gratisal efter lige netop dine behov. Prøv vores beregner og se dine muligheder her.

Undgå bøde fra SKAT: Den sporadiske lønindberetning ophører

Den 1. januar 2019 ophører muligheden for at sporadisk lønindberetning. Virksomheder tilladt lejlighedsvis indberetning af A-skat og AM-bidrag mister fra næste år deres tilladelse. Alle virksomheder skal fra årsskiftet lave nul-indberetninger i de måneder, de ikke udbetaler løn til ansatte.

Glemmer du at lave nul-indberetning, får du en dum bøde fra SKAT.

Ændringen er sat i værk for at sikre, at virksomheders lønindberetninger sker korrekt og rettidigt og for at Skattestyrelsen bedre kan føre kontrol med indberetningerne.

 

Fra sporadisk til månedlig lønindberetning

Indtil nu har virksomheder, der ikke udbetaler fast månedlig løn eller stiller personalegoder til rådighed, kunne ansøge om tilladelse til sporadisk at indberette skat ved Skatteforvaltningen. De virksomheder, der udelukkende benytter ansatte i sommermånederne, har således kunne drage fordel af en sporadisk skattetilladelse og dennes pligt til kun at indberette løn i de måneder, hvor der reelt er sket en lønudbetaling.

Pr. 1. januar 2019 vil virksomheder som disse automatisk blive omregistreret, hvorefter pligten til månedlig indberetning af løn vil træde i kraft. I måneder uden lønudbetalinger foretages i stedet nul-indberetninger.

Anvender du sporadisk indberetning, skal du som udgangspunkt ikke foretage dig yderligere. Du vil automatisk blive overført til månedlig indberetning pr. 1 januar. Herefter skal du naturligvis være opmærksom på, at indberette om lønforhold hver måned.

 

Sådan undgår du dummebøder

Glemmer du at indberette, vil Skattestyrelsen foretage et skøn og en foreløbig fastsættelse, og samtidig sende en bøde på 800 kr. i din retning. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de ændrede lønindberetningsregler.

Forventer du ingen indberetninger af A-skat eller AM-bidrag de kommende år, bør du overveje at afmelde pligten som arbejdsgiver på virk.dk, så du slipper for at foretage nul-indberetninger eller bedre endnu – så du slipper for at glemme dem.

Er du tilmeldt sporadisk indberetning, gælder dette til og med lønindberetningen for december 2018. Det vil sige, at du ikke behøver at indberette en nulangivelse i januar 2019. Den første indberetningsdato (også for nul-indberetninger) er den 11. februar.

Hvis du anvender Gratisal har du mulighed for at tilkøbe funktionen “Automatisk nulindberetning”. Her tager Gratisal sig af din nulindberetning, så du undgår bøder fra SKAT. Du kan læse mere om funktionen og se priser på denne samt andre funktioner her.

Er du klar til den nye ferielov?

Du er højst sandsynligt allerede blevet gjort opmærksom på, at vi får ny ferielov i Danmark pr. 1. september 2020.

Da loven vil få stor betydning for måden hvorpå, du som medarbejder optjener og afholder din ferie, samt hvordan du som arbejdsgiver skal udbetale feriepenge i og efter overgangsperioden, har vi i dette indlæg valgt at samle ferielovens hovedprincipper, så du kan føle dig godt forberedt frem mod 2020.

 

Fra forskudt ferie til samtidighedsferie

I dag optjener du som lønmodtager ferie i kalenderåret fra januar til december. Ferien kan dog først afholdes fra 1. maj året efter og 12 måneder frem. De nuværende regler bygger således på et princip om forskudt ferie.

Det er netop princippet om den forskudte ferie, der nu laves om på.

Som lønmodtager kan du nemlig i den nye ferielov allerede afholde din ferie i takt med, at du optjener dine feriedage. Den ferie du optjener i oktober måned, kan således allerede afholdes måneden efter. Det er det, der kaldes samtidighedsferie.

Det nye ferieår vil fra 2020 strække sig fra 1. september til 31. august året efter. Med den nye lov vil det desuden være muligt, at afholde ferien helt op til 16 måneder efter den er optjent. Den ferie du har optjent i fra 1. september 2020, skal derfor senest afholdes den 31. december 2021.

 

Hold ferie allerede fra starten af din ansættelse

Som det er i dag, kan nye lønmodtagere risikere at skulle vente i op til 16 måneder, før de første gang kan gå på betalt ferie. Hovedformålet med den nye samtidighedsferie er at give denne gruppe af lønmodtagere mulighed for at afholde betalt ferie allerede fra starten af deres ansættelse.

Her et lille eksempel. I perioden fra september til slut november vil du have optjent 6,24 feriedage, som du kan vælge at afholde som juleferie i december. Ønsker du blot at afholde 5 af de i alt 6,24 optjente feriedage, vil du altid kunne gemme restferien, da du jo har hele 16 måneder at afholde ferien i. Ved overgangen til det nye år vil du have 3,32 feriedage til gode.

Vælger du at afholde 3 ugers sommerferie i juli, vil du på dette tidspunkt have optjent 15,80 feriedage (inklusiv de 3,32 feriedage fra før nytår). Der er hermed en rest tilbage på 0,8 feriedage. Den 31. august vil du således have optjent 5 feriedage (inklusiv de 0,8 feriedage), som du kan vælge af afholde som efterårsferie i oktober.

 

Dine feriepenge ’indefryses’ i ny overgangsordning

Hvad så med den ferie du har optjent, men endnu ikke afholdt, når den nye samtidighedsferielov træder i kraft?

For at sikre at arbejdsgiver ikke lider overlast i overgangsåret, og dermed slipper for at skulle betale 10 ugers ferie til hver medarbejder indenfor 12 måneder, er der lavet en overgangsordning med ’indefrysning’.

Den ferie du har optjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 ’indefryses’ og vil først blive udbetalt, den dag du forlader arbejdsmarkedet. Du anvender altså den nye ferielov i overgangsåret.

De ’indefrosne’ feriedage forvaltes indtil da af ‘Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler’, der er en fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD).

Er du arbejdsgiver kan du vælge enten at indbetale pengene med det samme, eller at vente til lønmodtageren går på pension. Vælger du at indbetale med det samme, skal dette ske ved indgangen til september 2020, hvorefter LD skal sørge for, at lønmodtagerne får et afkast af de mange feriepenge. Vælger du i stedet at vente, skal din virksomhed hvert år forrente feriepengene, med hvad der svarer til den gennemsnitlige lønstigning på LO/DA-området.

 

Hvad så med ferietillægget?

Også ferietillægget vil blive udbetalt anderledes med den nye ferielov, da ferietillægget ikke vil kunne blive udbetalt ved ferieårets start i et system med samtidighedsferie. Derfor vil ferietillægget skulle udbetales enten samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder eller 2 gange årligt. For perioden fra 1. september til 31. maj vil ferietillægget blive udbetalt sammen med lønnen for maj måned, mens ferietillægget for den resterende del af ferieåret, vil blive udbetalt sammen med lønnen for august måned.

Arbejdsgiver vil således have valget mellem to forskellige udbetalingsprofiler.

Alle lønmodtagere vil have ret til samme antal feriedage som ved den nuværende lov (2,08 feriedage om måneden). Varslingsreglerne er tillige de samme som i dag og du har fortsat krav på 3 ugers sammenhængende ferie i perioden fra 1. maj til 30. september.

 

Den nye ferielov er her beskrevet med udgangspunkt i regeringens eget indlæg på regeringen.dk.

Gratisal varsler prisændringer pr. 15/9 2018 (men er stadig gratis)


Gratisal er stadig gratis at bruge

Bare rolig – Gratisal er stadig gratis at bruge. Du har i dag adgang til et fuldt moderne lønsystem med interaktive lønsedler, medarbejderportal, rapportering til SKAT, medarbejderskabeloner, rapporter, mobil-apps til Android og iOS og meget mere – uden at det koster en krone. Det ændrer vi ikke på. Flere har dog efterspurgt en mere simpel prisstruktur. Derfor har vi samlet en række af de mest efterspurgte funktioner i 3 pakker, som giver yderligere besparelser samt mulighed for fri telefonsupport.

De fleste kunder der i dag betaler for systemet, vil opleve at det bliver billigere. Og til almen forbrugeroplysning har vi lavet denne lille sammenligning med andre løsninger på markedet:

Pris for et fuldt lønsystem med medarbejderportal, avanceret lønstyring, Nets-betalinger og ubegrænset support*

SystemProdukt/pakkePris pr. lønseddel
PentoStandard50,-
Danløn20,-
Zenegy**Payroll20,- (pr. måned)
DatalønEkspert20,- + Abonnement
SalaryPremium19,-
GratisalSølv10,-

* Indholdet af de forskellige pakker er selvfølgelig ikke 100% identisk i hvert system – men vi har taget udgangspunkt i den billigst mulige pakke der giver dig al den ovennævnte funktionalitet.

** Zenegy opkræver månedsabonnement per medarbejder, uanset antal lønsedler pr. måned

Klik her for at se Gratisals priser pr. 15. september

Nye pakkepriser

Med den nye struktur indfører vi tre pakker – Bronze, Sølv og Guld. Dette gør det nemt for dig at vælge de funktioner der passer til behovene i netop din virksomhed.

    • Bronze-pakken er til den lille, selvkørende virksomhed der gerne vil have en lidt nemmere hverdag end man får med den gratis version. Betalinger håndteres automatisk, bogføringsdata indlæses i økonomisystemet, og udenlandske medarbejdere kan tilgå lønsedler og interface på engelsk. Alt sammen ting der gør hverdagen lidt nemmere, til en pris der næppe vælter budgettet – en flad femmer pr. lønseddel.
    • Sølv-pakken er til virksomheden, der kræver mere af lønsystemet, f.eks. muligheden for at designe egne lønarter eller har krav om rapportering til Danmarks Statistik. Pakken indeholder ubegrænset support via mail/chat, og anbefales derfor også hvis du vil være sikker på at kunne få hjælp fra vores løneksperter uden ekstra omkostninger.
      Denne pakke koster 10,- pr. lønseddel.
    • Guld-pakken koster 15,- pr. lønseddel og giver dig alt hvad Gratisal kan byde på, herunder timeregistrering og avancerede funktioner som godkendelse af lønkørsler og håndtering af overenskomster. Vi udvikler løbende mere funktionalitet, som vil blive stillet til rådighed for vores guld-kunder uden merpris. Du får også en begrænset mængde telefon-support med i prisen.
    • Bland selv: Vi holder fast i at du kan skræddersy din egen pakke, hvor du kun vælger de moduler netop jeres virksomhed har brug for. Bemærk dog at du ofte opnår en stor besparelse ved at vælge en af pakkerne i stedet.
      Du kan også vælge en pakke plus et eller flere enkeltstående moduler – der er frit valg på alle hylder.

Klik her for at se Gratisals priser pr. 15. september

Hvad betyder ændringerne for mig?

Ændringerne vil for nogle kunder medføre et prisfald, og for nogle en lille prisstigning. Vi konverterer automatisk eksisterende kunder til den billigste løsning der indeholder de samme funktioner som de p.t. benytter. Har du specifikke ønsker til hvad du vil tilmeldes, så kontakt os.

Den største forskel er at det ikke længere vil være gratis at integrere til økonomisystemer. Kaster du en femmer pr. lønseddel i vores retning, får du adgang til både dén funktion, engelsk sproglag og bankoverførsler via Nets.
Kører du den helt skrabede model hvor du kun betaler for Nets-overførsler, stiger din pris fra 90 øre pr. lønseddel til en krone.

Desuden vil nogle af de mest specifikke og sjældent anvendte lønarter fra 15/9 kræve at man tilvælger modulet Avanceret Lønstyring. Se den fulde liste nedenfor.

Bemærk endelig at der fremover vil gælde et varsel på 3 måneder for nedgradering eller framelding af en pakke.

Følgende lønarter vil fra 15. september kræve tilvalg af ”Avanceret lønstyring”:

    • Jubilæumsgratiale eller fratrædelsesgodtgørelse
    • Regulering af beskatningsgrundlag
    • Fri kost og logi
    • Beskatning af fri bil
    • Beskatning af sundhedsforsikring
    • Rejsegodtgørelse / diæter – chauffører i DK
    • Rejsegodtgørelse / diæter – chauffører i udlandet
    • Fri medielicens
    • Fri sommerbolig
    • Fri helårsbolig
    • Fri lystbåd


Oversigt over den nye pakkestruktur

 

*Guldpakken inkluderer gratis telefonsupport:
Op til 30 min. hvis din virksomhed har imellem 0 og 99 lønsedler pr. måned.
Op til 60 min. hvis din virksomhed har imellem 100 og 499 lønsedler pr. måned.
Ubegrænset hvis din virksomhed har 500 eller flere lønsedler pr. måned.

**Du kan frit vælge ekstra tilvalgspakker, selvom du også har valgt en af pakkeløsningerne

 

Klik her for at se Gratisals priser pr. 15. september

Den Nye Ferielov er vedtaget

Samtidighedsferie – den nye ferielov.

Regeringen har netop godkendt den Nye Ferielov – eller Samtidighedsferien, som den også mundret hedder.

Navnet skyldes, at du at fra 1.9. 2020 kan holde din ferie, samtidig med du optjener den, og altså ikke som nu med Forskudt ferie, hvor du skal optjene alle feriedage i året før du kan afholde ferie.

For nye personer på arbejdsmarkedet betyder det, at de kan holde ferie allerede det første år de er ansat, og ikke som før skulle vente op til 16 måneder før de har optjent ferie.

Beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, er tilfreds med den nye ferielov :

’Alle skal have ret til betalt ferie. (..) Hvert år er der 50.000 nyuddannede, som i deres første ansættelsesår ikke kan holde betalt ferie, ligesom andre. Det laver vi om på nu.’

Han kalder den nye ferielov ’robust’, men…

Hvordan fungerer den nye lov egentlig?

Formålet med den nye ferielov er at sikre betalt ferie fra din første ansættelse, i stedet for som nu, hvor du skal vente op til 16 måneder for at kunne afholde ferie betalt.

Med den gamle Forskudt Ferie-lov, lovoptjener du din ferie fra januar til december, og kan afholde den fra maj det følgende år og 12 måneder frem.

Samtidighedsferie kan du afholde ferie, mens du løbende optjener den. Ferien kan afholdes op til 4 måneder EFTER ferieårets 12 måneder er slut. Dermed har du 16 måneder til at afvikle optjent ferie.

Alle har ret til samme antal feriedage og vil stadig optjene 2,08 feriedage om måneden.

Ny Ferielov overgangsperiode

Det betyder, at der vil være en overgangsperiode, hvor de som allerede er i arbejde, vil mærke, at optjenings- og afholdelsesperioden ændres. Optjening vil rykke fra januar-december til september-august. Afholdelsen vil ændres fra maj-april året efter til september-december året efter.

Er du ny på arbejdsmarkedet kan du afholde ferie allerede første år du er ansat. Det vil sige, at du i februar kan afholde de 2,08 dage du optjente i januar for eksempel.

Er du virksomhedsejer?

For dig som virksomhedsejer og for samfundsøkonomien i det hele taget,  kan den nye ferielov have helt anderledes alvorlige konsekvenser, hvis de ansatte skal kunne afholde ferie løbende fra dag 1 på arbejdsmarkedet. Derfor indføres en etårig overgangsordning som kombinerer de to ferielove: ferieåret bibeholdes, men ferien optjenes løbende. Det har vi skrevet om i blogindlægget Om den nye Ferielov, hvor vi giver anvisninger til, hvordan du som virksomhed skal forholde dig.

Samtidig indefryses den ferie som optjenes 1.9. 2019- 31.8. 2020 og udbetales først, når du forlader arbejdsmarkedet. I stedet afholdes betalt ferie optjent som Samtidighedsferie.

De indefrosne feriemidler lægges i den dertil oprettede ’Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler’, som vil administrere midlerne.

Se alt om vedtagelsen af den nye ferielov på regeringen.dk og på beskæftigelsesministeriets hjemmeside, bm.dk

 

PS.: Læs også vores CEO, Frants Moraitis’s, kommentar til bibeholdelse af begrebet Ferieår i Berlingske Business 01.02.2018

Nye satser for 2018 for specifikke løntyper

Nye satser for 2018 opdateret i Gratisal

For at gøre lønadministration nemmere for dig, så du ikke skal tænke over de korrekte satser, har Gratisal allerede opdateret lønarterne i lønsystemet med de nye satser for 2018. 

Med skiftet fra 2017 til 2018 bringer vi Gratisal Opdatering januar 2018. Det indeholder bla. opdaterede satser for specifikke lønarter jævnfør SKATs satser, der træder i kraft fra dags dato:

Udgået sats for 2017Gældende sats for 2018
Kørselsgodtgørelse ind til 20.000 km3.533.54
Kørselsgodtgørelse over 20.000 km1.931.94
Rejsegodtgørelse / diæter – Logi209214
Rejsegodtgørelse / diæter – Chauffører i DK7575
Rejsegodtgørelse / diæter – Chauffører i udlandet150150
Rejsegodtgørelse / diæter – kost mm.487498
Sygedagpenge114.73116.22
G-dage849860

Skal du lave løn for 2018?
De nye satser er trådt i kraft for hele systemet, og derfor skal du manuelt ændre satserne på den løn, du indtaster for 2017. Det gør du på selve lønposten under løndata, hvor du kan redigere beløbet per enhed.

Sådan bogfører du med satserne for 2017.

Den nye ferielov – Samtidighedsferie og dens betydning for vækstvirksomheder

Den nye Ferielov deler vandene: er den en fordel for dig som ansat, er den en fordel for dig som virksomhedsejer – eller er den fuld af fejl og mangler?

Vi prøver her at skabe en rød tråd gennem Den nye Ferielov (Samtidighedsferieloven) og Ferieåret, samt de konsekvenser det kan have for virksomhedsejere.

Den nye Ferielov tilgodeser helt klart nyansatte og ansatte uden tidligere arbejdsforhold, da man optjener retten til at holde ferie lige fra 1. arbejdsdag. Man optjener ligesom nu 2,08 dage per måned, men det nye er, at man kan holde ferien med det samme. Man har derfor valgt at kalde det samtidighedsferie.

Ferieåret ændres fra 1. maj/30. april til 1. september/31. august og mulighed for at bruge det opsparede ferie 31. august frem til 31. december.

Der kan ligesom nu udbetales 5. ferieuge, såfremt den ikke bliver afholdt.

Det giver dog en del ulemper, at man har valgt at holde fast i, at der skal være et ferieår – altså en fastsat periode, indenfor hvilken de aftalte feriedage skal afholdes. Det betyder, at ønsker du at holde ferie hele januar, ja, så har du ikke nået at spare dine 25 dage op, da den ferie man optjener frem til 31. august skal være afholdt inden 31. december og det gælder både nyansatte og dem som har arbejdet i virksomheden i flere år.

Du skal så enten få overført ubrugt ferie, betale de ikke optjente feriedage eller låne de manglende feriedage hos din arbejdsgiver.

Økonomisk får det stor betydning for virksomhederne, at skulle regulere den nuværende ferielov til den nye. Feriepengene skal betales forud for at gøre det muligt at de ansatte kan afholde samtidighedsferie, det bliver hermed virksomhedernes ansvar, at nyansatte og ansatte uden tidligere arbejdsforhold kan afholde ferie med løn fra dag et.

Regeringens forslag om at overgangsordningen skal financieres ved at flytte beskatningen, altså ca 30 mia. kr., til statskassen vil skabe konkurrenceforvridning mellem de gamle virksomheder, som får en rentefri kredit på op til 60 år, og de nye vækstvirksomheder, som ender med at betale gildet.

  1. Det allerstørste problem med den nye lov er, at det kommer til at koste alle virksomheder med vækst godt 12 pct. på bankkontoen, når de begynder at ansætte nye medarbejdere.
  2. Det andet problem er, at man har holdt fast i idéen om ferieåret. Det er utidssvarende, når man kategorisk skærer alles måde at afholde ferie over én kam. Ferieåret tvinger folk til at holde ferie efter det klassiske feriemønster med tre ugers ferie i sommeren, en uges ferie i jule- og vinterferien og en uge til sporadisk brug.
  3. Det tredje problem: For at lave en overgang fra den gamle ferielov til den nye, er der et dilemma hvad angår de 25 dages ferie, som man har opsparet per 1. september 2020 efter den gamle lov: At få dem som 25 dages ekstra ferie giver ikke mening, for så skal man holde 50 dages ferie på ét år. Det er jo heller ikke gangbart, at du som arbejdstager skal betale op mod 50 pct. af dine feriepenge til en overgangsordning.

Som vækstvirksomhed skal du altså huske at regne godt og grundigt på om din vækst fremover vil betyde tab.

Gratisal på app

Gratisal på Andriod Play

Nu kan Andriod brugere få Gratisal som app! I første omgang har du samme muligheder som på desktop versionen, men vi gør klar til at udvide tidsmodulet, som får en stor opgradering i januar 2018.

I første omgang er den kun til Android, mens vi venter på at Apple frigiver den til IOS primo 2018.

Endnu lettere at køre løn:

På app’en kan du både foretage lønkørsler og se lønsedler på din telefon. Ferien i Østen er dermed ikke længere i fare. Hent derfor app’en i Google Play og kom i gang med det samme.

Brugerfladen er nøjagtig den samme som du kender fra Gratisal.dk, men lønsedlen er med dropdown linier, så lønmodtageren kan vælge hvilke oplysninger han eller hun vil se.

Dermed er brugen af Gratisal endnu engang nået et skridt videre på vejen mod at være det mest intuitive lønsystem du kan finde.

NemKonto

NemKonto
Vi har valgt at gøre det nemmere for dig at holde styr på dine medarbejderes bankkonto. Derfor har vi lanceret NemKonto som en tilvalgsmulighed. Det er blot et klik, så er det aktiveret.

Med tilvalg af NemKonto slipper du for at tjekke, om dine medarbejdere husker at opdatere egne bankkonti i lønsystemet. NemKonto bruger medarbejderens cpr-nr. til at finde hans eller hendes bankkonto ved at tilknytte cpr nummeret.

Det giver færre fejl i forbindelse med betalinger, og det kan hurtigt betale sig at benytte, da en fejlbetaling koster både et gebyr til banken på 25-100 kr., en masse spildt tid og måske en utilfreds medarbejder.

Vi forbedrer løbende betalingsmodulet mere flere muligheder, og vi frigiver senere på året udlandsbetalinger, samt automatisk betaling af feriekonto og ATP.

Det er et krav, at du vælger Nets betaling til, for at kunne køre NemKonto-betalinger.

Husk, der er ikke noget oprettelsesgebyr, abonnement mv. til Nets. Der er en omkostning på 0,90 kr per lønseddel via Gratisal for Nets og ekstra 1,10 kr. per lønseddel, hvis du også ønsker NemKonto.